WEC Danmark er den danske nationalkomite under World Energy Council
(WEC). Vi repræsenterer Danmarks interesser i WECs internationale aktiviteter
for at sikre en global bæredygtig energifremtid.
13. - 17. oktober 2013 afholdes WECs 22. verdensenergikongres med temaet "Securing Tomorrow's Energy Today". Konferencen ventes at samle ca. 5.000 deltagere fra 100 lande. Deltagerkredsen tæller ledere fra energiindustrien, topembedsmænd, repræsentanter fra offentlige og private organisationer, energieksperter samt topledere fra teknologivirksomheder og finansielle institutioner. Arrangementet omfatter en bred vifte af møder, udstillinger og sessioner i dagene fra 13. til 17. oktober 2013.